Giulia

Fåes fra kr.

399.990,-

Leasing fra kr.

Privatleasing fra kr. 3.995,-

Finansieres fra kr.

3.775,-

Beskatning fra kr.

384.990,-

“LA MECCANICA DELLA EMOZIONI”

Med Giulia startede vi forfra. Alt var muligt, bortset fra at gå på kompromis. Derfor skabte vi en helt ny platform med baghjulstræk, for kun på den måde var det muligt at levere den ultimative køreoplevelse. Vi udviklede en serie helt nye motorer i aluminium som forener overlegne præstationer med det mindst mulige forbrug – fra den effektive turbodiesel med balanceaksler, til den 2,9-liters biturbo V6 udviklet i samarbejde med Ferrari, der giver Giulia QV en topfart over 300 km/t.

Giulia indeholder alt vi har lært siden begyndelsen i 1910, og derfor er designet en fusion af fortiden og fremtiden – som den klassiske ‘Trilobe’ kølergrill, der er et af de mest velkendte symboler i bilhistorien, til den elegante hoftelinje og den velformede bagende. Vi kalder det “La Meccanica della Emozioni”, for den er skabt til at få din puls i vejret selv når den holder stille, ved at forene passion og traditioner med den mest avancerede teknologi.

Se brochure Se prisliste

DEN VELKLÆDTE ITALIENER

Sand skønhed kommer indefra, for det er dybden i konstruktionen som skaber Giulia.  Det er den måde vi har sikret at hver eneste detalje er optimeret til at skabe den bedste performance sedan i sin klasse. Formel på den muskuløse motorhjelm, den høje hoftelinje og de velformede skærme er alt sammen dikteret af den måde vinden bevæger sig over bilen – akkurat som den klassiske kølergrill, der krævede absolut aerodynamisk perfektion, for at fungere med hastigheder over 300 km/t.

Det næste var vægtfordelingen, hvilket er en af de ting som er usynligt for det blotte øje, men som du mærker med det samme bag rattet. I Giulia er vægten fordelt med 50 procent på henholdsvis for- og bagaksel – også i versionen med vores intelligente Q4 firehjulstræk. Af samme grund er motor og transmission placeret bag forakslen, og valget står mellem en 6-trins manuel gearkasse eller den 8-trins automatgearkasse fra specialisten ZF. I motorsport lærer man at hvert eneste gram tæller, også dem, der ikke kan ses. Derfor er kardanakslen i kulfiber, som er let og ekstremt stærkt, og en detalje inspireret af vores Formel 1-team.

DESIGN

Selv om natten er den smuk, for de forførende former understreges af de karakteristiske LED-lys, der giver Giulia sin helt egen intensitet. Men faktisk kan vi ikke tage hele æren for formgivningen. Naturlovene gjorde sin del, for designet af Giulia er resultatet af et intenst arbejde i vindtunnelen, som resulterede i en rekordlav Cd-værdi på kun 0,25. Selv det smukkeste design er intet værd uden aerodynamisk perfektion, og også her lod vi os inspiere af vort Formel 1-team. For en bil skal ikke kun kløve vinden, men også slippe den igen, hvilket vi har gør ved at styre det aerodynamiske flow under bilen, for at reducere turbulens ved bagenden.  

INTERIØR

Det indre af Giulia er en intens oplevelse som stimulerer dine sanser. Alt er bygget op omkring føreren og vi har nøje udvalgt alle materialer, uanset om det er aluminiumskanterne i dørkarmen eller læderindtrækket med nappa-finish. Sæderne som findes i tre farvekombinationer beklædt med læder eller alcantara, mens paneler i rigtigt træ understreger det unikke håndværk du kun finder i en italiensk bil, og forener det klassiske og det moderne, med valget mellem valnød eller Techno Oak.  

Premium-fornemmelsen understreges af det omfattende standardudstyr som blandt meget andet omfatter dobbeltzonet klimaanlæg, LED-kørelys, AlfaTM Connect 3D Navigation med 8,8” farvedisplay, DAB-radio, Apple Car Play eller Android Auto, Bluetooth®, nøglefri start, AlfaTM DNA-system og fuld sikkerhedspakke. Det funktioner du bruger under kørslen kan kontrolleres med enten den nye Rotary Pad placeret mellem forsæderne, avanceret stemmegenkendelse eller med knapperne på rattet. For i en bil skal teknologien altid være instinktiv og intuitiv at bruge. Derfor er det også på selve rattet du finder startknappen til motoren, for hvor skulle vi ellers placere den?

TEKNOLOGI

Sikkerhed må aldrig være ekstraudstyr og derfor er det standard i Giulia. For den fascinerende køreoplevelse og de optimale præstationer handler også om at minimere risikoen for farlige situationer, ikke kun for fører og passager, men også deres omgivelser. Derfor udviklede vi klassens bedste og mest avancerede bremsesystem til Giulia. Vi kalder det IBS, for Integrated Braking System, og det integrerer både ABS, traction control (ASR) og ESP i én let enhed, som yderligere er fly-by-wire, og derfor fri for de vibrationer man oplever i et traditionelt ABS-bremsesystem.

Derudover byder Giulia på vognbaneassistenten LDW, Forward Collision Warning (FCW) og Autonomous Emergency Brake (AEB), der selv kan bremse bilen, hvis føreren er forhindret, for de avancerede sensorsystemer er altid aktive. Kombinationen af aktive og passive sikkerhedssystemer gjorde, at Alfa Romeo Giulia opnåede de maksimale fem stjerner i EuroNCAP-testen, med en exceptionel vurdering på 98 procent for Adult Occupancy Protection – det højeste en sedan havde opnået.   

Sikkerhedssystemer som er standardudstyr i Giulia

Forward Collision Warning (FCW) advarer om risiko for en frontal kollision med akustiske og visuelle signaler, mens Autonomous Emergency Brake (AEB) aktiverer bremserne. Med hastigheder under 65 km/t, eksempelvis ved bykørsel, kan det opdage fodgængere i bilens bane og stoppe bilen helt, hvis føreren ikke er i stand til at gribe ind.

Integrated Brake System (IBS) Den nye Alfa Romeo Giulia er den første i sin klasse til at blive udstyret med dette innovative system, som kombinerer funktionerne i bremsesystemet med ESP og traction control-systemet ASR. Resultatet er lynhurtige og direkte nedbremsninger, der samtidig bliver mere præcise fordi IBS eliminerer vibrationerne fra ABS-systemet. Det reagerer magtfuldt og hurtigt, og Giulia kan stoppe fra 100-0 km/t på blot 38,5 meter – det bedste i klassen. 

Lane Departure Warning (LDW) En videosensor installeret i forruden kan genkende markeringerne på vejen og advare med både visuelle og akustiske signaler, hvis føreren uforvarende forlader den korrekte bane eller foretager vognbaneskift uden at benytte blinklyset. 

Som en option fås Driver Assistance Pack der indeholder Blind Spot Monitoring (BSM), Rear Cross-Path Detection og den adaptive cruise control ACC som kan tilpasse sig trafikken og holde den korrekte sikkerhedsafstand til bilen foran, selv under skiftende hastigheder. Mens Stop&Go funktion (kun med automatgear) kan stoppe bilen helt og derefter køre videre, hvis bilen foran starter indenfor to sekunder.

ALFA TM DNA-SYSTEM

Hver fører har sine unikke præferencer og hver vejstrækning sine særlige krav. Dem møder vi med AlfaTM DNA-systemet som tilpasser sig underlaget, din kørestil eller for den sags skyld dit humør. Ved at påvirke en lang række parametre som hastigheden i styretøjet, speedresponsen og gearkassen (med automatgear), samt den måde bremserne reagerer med det revolutionerende Integrated Braking System (IBS), leverer Giulia den optimale køreoplevelse under alle forhold med de tre forskellige indstillinger.

Dynamic Har fokus på performance og de optimale præstationer. Styretøjet bliver hurtigere, bremserne reagerer mere direkte mens både ESP og traction control (ASR) går i den mest sportslige indstilling.

Natural En all-round indstilling med fokus på komfort, der er ideelt til både bykørsel og de lange ture på motorvejen

Advanced Efficiency En ny indstilling med fokus på at minimere emissioner og køre mest effektivt med det lavest tænkelige forbrug

CHASSIS

Undervogn
Du mærker det med det samme når du sætter dig bag rattet. Affjedringen til Giulia er den mest avancerede vi nogensinde har skabt, og har den perfekte balance mellem sport og komfort. Ved at videreudvikle den traditionelle undervogn skabte vi det nu patenterede AlfaLinkTM. En lang række komponenter i affjedringen er i aluminium for at spare vægt, og bidrager til den perfekte vægtfordeling.

Q4 intelligent firehjulstræk
Det var i rally af firehjulstræk beviste, at det kunne levere imponerende præstationer under alle forhold. Til topmodellerne af Giulia udviklede vi det intelligent firehjulstræk Q4, som reagerer i real-time og på blot 180 milliesekunder kan tilpasse sig underlaget. Balancen er stadig som i en baghjulstrukket bil for under normale forhold sendes 100 procent af kræfterne til bagakslen men om nødvendigt kan 50 procent af kræfterne sendes til forakslen, hvilket sikrer din Giulia er lige så effektiv i regn, sne eller på grus som den er på varm tør asfalt.

MOTORER

Det bankende hjerte i din Giulia findes i motorrummet, og forener præstationer og kraftoverskud med det lavest mulige forbrug. Alle vore motorer er turboladede og fremstillet helt i aluminium, hvilket både gjorde det muligt at spare vægt, gøre dem ekstremt effektive. Samtidig leverer de et overlegent drejningsmoment fra mindre slagvolumen, med den knivskarpe speederrespons som kendetegner en Alfa Romeo. Den nye 2-liters benzinmotor findes med 200 hk, baghjulstræk og 6-trins manuel transmission, samt med 280 hk, Q4 firehjulstræk og 8-trins automatgear.

 

Den 2,2-liters turbodiesel i Giulia er en af de mest avancerede dieselmotorer som findes. Med 190 hk og 450 Nm har den ikke kun et imponerende kraftoverskud, men også et ekstremt lavt gennemsnitligt forbrug på 18,2 km/l. Takket være vor MultiJet-teknologi og Injection Rate Shaping (IRS) kan brændstoffet styres med mikroskopisk præcision, og ved at give den balanceaksler opnåede vi den  silkebløde motorgang, der kendetegner enhver motor fra Alfa Romeo. 

Har du spørgsmål?

Ring til Uffe Andersen vores administrerende direktør, eller bliv ringet op af en kompetent medarbejder

 

Uffe Andersen
Tlf. +45 20 870 870

x

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær den første til at høre om nyt fra Alfa Romeo, Jeep og Fiat samt Fiat professional. Oplev de fede kampagner og hør om events og andre begivenheder hos Italian Auto Aarhus.”