Om os

Klasse, komfort & køreglæde

Er du til veldrejede modeller med flotte kurver og fyrigt temperament? Så er Italian Auto Aarhus til for dig.

Uanset om du er privatbilist, firmabilsejer eller erhvervskunde, finder du hos os en løsning, der matcher dit behov. Foruden dedikeret rådgivning og service byder vores bilhus på alle de fristende modeller fra Alfa Romeo, Jeep, Fiat og varebilerne fra Fiat Professional. Kom selv og oplev et komplet modelprogram af styrke, elegance og moderne teknologi – svøbt i forførende, italiensk design.

Side om side med de italienske i Italian Auto Aarhus, har vi et hårdført designikon fra USA – med en stolt historie og rødder i militæret. Jeep® blev oprindeligt produceret for den amerikanske hær som et køretøj til let transport og rekognoscering. I snart 80 år har Jeep® været synonym med pålidelig styrke og offroad-kvaliteter, og i dag er klassikeren indlemmet i den italienske familie under Fiat Chrysler Automobiler.

Passion for Italien

Motoren bag Italian Auto Aarhus er ildsjæl og italienselsker Uffe Andersen, som har familie i støvlelandet, mere end 20 års erfaring inden for bilbranchen – og en passion for italienske biler og motorcykler.

Det eksklusive bilhus i Aarhus er for alle som holder af, når fantastiske køreegenskaber og fascinerende design møder den seneste teknologi, som i de seneste modeller fra Alfa Romeo. Vil du også være en del af eventyret? Så kig forbi Italian Auto Aarhus, hvor du kan komme helt tæt på de legendariske, italienske biler – og opleve, prøvekøre og købe din egen bid af Italien.

Toptunet service og engagement

Italian Auto Aarhus er drevet med hjertet. Vi har al den viden, erfaring og forstand, det kræver at håndtere fuldblodsbiler som Fiat, Alfa Romeo og Jeep, men hos os møder du samtidigt en stab af medarbejdere, hvis hjerter alle banker passioneret for italienske hestekræfter. Og vores lidenskab for italiensk raffinement og køreglæde går igen i vores ambition om at levere en optimal kundeservice.

Vi har eget værksted, som servicerer både person- og varebiler. Desuden får du professionel rådgivning om de enkelte bilmærker og modeller, ligesom vi gerne hjælper dig med at finde den optimale løsning i forhold til fx finansiering og leasing af de italienske Premium biler.

Har du spørgsmål?

Bliv ringet op af vores kompetente medarbejdere

x

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær den første til at høre om nyt fra Alfa Romeo, Jeep og Fiat samt Fiat professional. Oplev de fede kampagner og hør om events og andre begivenheder hos Italian Auto Aarhus.”